På denne side kan du finde en række faglige artikler og kommentarer fra perioden 2001 til 2016. Den ældste artikel handler om det såkaldte tre-dækker spørgeskema (COPSOQ). Den nyeste er lidt privat, idet den handler om mit livs bedste lærer. Forhåbentlig vil man også i den kunne finde nogle faglige pointer. Artiklen fra 2002 om sygehusene er baseret på jobfaktorerne – ”de seks guldkorn” – men fra 2006 og fremefter er der flest artikler om social kapital: ”de tre diamanter”.

Først følger den samlede liste over alle mindre artikler, kommentarer m.v.:

Liste over mindre artikler, kronikker, indlæg og interviews 1968-2016

Og herefter følger nogle udvalgte artikler og kommentarer med de nyeste øverst:

2016 Mit livs bedste lærer.  De fleste mennesker kan huske tilbage på en lærer, som gjorde en stor – og positiv – forskel i deres liv. I mit tilfælde er det en lærer, som jeg havde, da jeg gik i skole i USA. Hun brugte tests hver eneste uge, hvilket nok kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på mange i Danmark.

2014 Virksomhedens sociale kapital – vejen til både produktivitet og trivsel.  Her er en artikel fra det norske tidsskrift Ramazzini (Ramazzini betragtes som arbejds­medicinens grundlægger). Artiklen indeholder blandt andet en personlig beretning om, hvordan den forskningsmæssige ”evidens” kommer til kort i mødet med virkeligheden. (Artiklen er på side 5-7).

2014 Professionel og social kapital – brugbare koncepter i det danske gymnasium?   I denne kronik fra Gymnasieskolen introducerer jeg begrebet professionel kapital, som man kan betragte som ”social kapital for uddannelsesinstitutioner” (med stor relevans for andre professioner). Dette var optakten til det koncept, som foreløbigt har ført til verdens mest omfattende kortlægning af professionel kapital i skoler.

2014 Medarbejderne er det tabte nøgle til mere produktivitet.  Pointen i denne artikel fra Mandag Morgen er, at Produktivitetskommissionens økonomer havde en alvorlig blind vinkel, idet de overså virksomhedernes vigtigste produktivitetsfaktor, den humane og sociale kapital. Netop den sociale kapital er ellers Danmarks styrkeposition nummer et.

 2014 Anerkendelse af arbejdsskader – udvidelse eller afskaffelse? I forlængelse af en genoptagelse af den evige diskussion om anerkendelse af arbejdsskader skrev jeg dette papir. Pointen er, at vi ikke skal udvide listen over sygdomme, som kan aner­kendes, idet det vil gøre langt mere skade end gavn. Fagbevægelsen skader medlemmernes interesser og bidrager til sygeliggørelse af befolkningen ved at fortsætte denne linje.

2013 Folkeskolens kerneopgave er forsvundet.  I denne artikel fra DenOffentlige.dk gennemgår jeg en række forskningsprojekter, der samstemmende peger på et alvorligt problem: Folkeskolens kerneopgave ser ud til at være forsvundet. I stedet for at fokusere på, hvad børnene lærer, fokuseres der på, hvordan det går, og hvad vi skal lave. Når kerneopgaven er uklar, kan det ene være lige så godt – eller skidt – som det andet.

2011 Vi skal ikke arbejde mere, men bedre.  Dette interview i Mandag Morgen udgør et modspil til S og SF’s udspil om at arbejde 12 minutter ekstra om dagen. Vi skal ikke arbejde mere, men forbedre samarbejdet og fokusere på kerneopgaven. Kort sagt social kapital.

2011 God trivsel og høj produktivitet går hånd i hånd.  I dette særnummer af ”Offentlig ledelse” fokuseres der på virksomhedens sociale kapital. Hovedpointen er, at der ikke er en modsætning mellem god trivsel og høj produktivitet.

2011 De skjulte velfærdsreserver. ”De skjulte velfærdsreserver” er en pjece udgivet af Væksthus for Ledelse om virksomhedens sociale kapital og de fordele, der udspringer af at øge den sociale kapital. Pjecen har været en enestående ”bestseller”, hvis man kan bruge dette udtryk om noget, der er gratis.

2010 Virksomhedens sociale kapital – et spørgsmål om ledelse.  Dette er en temmelig grundig artikel fra ”Ledelse i dag” om, hvad virksomhedens sociale kapital er for noget og om de fordele, der er forbundet med at have høj social kapital. En af konklusionerne er, at høj ledelseskvalitet er en nødvendig betingelse for høj social kapital.

2010 Vi er hinandens arbejdsmiljø. Her er et interview fra ”Børn og Unge” om både de seks guldkorn og de tre diamanter. Hovedpointerne er, at trivslen ikke handler om, hvorvidt man er pædagog eller ej. Den handler om, hvor man er pædagog – altså arbejdspladsen og dens sociale kapital.

2010 Godt arbejdsmiljø forbedrer bundlinjen.  I dette interview fra ”Mandag Morgen” er der fokus på bundlinjen. Artiklen tager udgangspunkt i min gennemgang af litteraturen i bogen ”Trivsel og produktivitet – to sider af samme sag”. Pointen er, at der er store økonomiske gevinster ved at satse på høj social kapital, og der gives en række eksempler herpå fra ”det virkelige liv”.

2009 Social kapital i skolen – vejen til bedre trivsel og kvalitet?  Dette er en artikel fra www.folkeskolen.dk. Den redegør for resultaterne fra den første kortlægning af den sociale kapital i skoler, som fandt sted i Københavns Kommune i 2008 i forbindelse med den generelle trivselsundersøgelse. Det er interessant at se, at undersøgelsen så klart demonstrerer en række sammenhænge, som siden er blevet bekræftet af mange andre undersøgelser på området.

2009 Arbejdspladsens sociale kapital – trivsel og kvalitet på én gang.  Dette er en artikel, der blev bragt i ”Herude. Arbejdspladsbrevet til socialpædagogiske tillidsfolk og ledere” i 2009. Hovedpointen er, at man ved at arbejde med social kapital kan opnå trivsel og kvalitet på én gang.

2008 Sådan kan man forbedre det psykiske arbejdsmiljø – en succeshistorie fra det virkelige liv.  I denne artikel fra ”Ledelse i dag” gennemgås både proces og resultater fra kortlægningen af det psykiske arbejdsmiljø i Nykredit i 2005 og 2007. Gennem det målrettede og systematiske arbejde lykkedes det i løbet af de to år at gøre arbejdsmiljøet endnu bedre i virksomheden.

2008 Kortlægning af trivsel og psykisk arbejdsmiljø.  Allerede i 2008 var der store problemer med kvaliteten af de koncepter, der blev anvendt til medarbejdertilfredshedsundersøgelser (MTU). Jeg skrev derfor dette papir, som jeg kunne sende til folk, som efterspurgte nogle holdepunkter. Punkterne er benchmark, dimensioner, temaer, forankring, drift og kvalitet.

2007 Virksomhedens sociale kapital.  Dette papir er skrevet sammen med Peter Hasle. Det er et oplæg til Arbejdsmiljørådet, som var blevet interesseret i begrebet social kapital, men manglede viden og forslag til det videre arbejde. Vi redegør her for begrebets baggrund og relevans for arbejdspladserne. Det anbefales på dette grundlag, at der udarbejdes en hvidbog, hvilket som bekendt skete året efter.

2007 Hvem er mest stressede?  Der er en evig diskussion i medier og andre steder om, hvem der er mest stressede. I dette papir, som er skrevet sammen med Jan Pejtersen, er konklusionen den, at der kun er små forskelle mellem de forskellige statuslag, hvis man blot ser på dem, der er i arbejde. Mest stress, depression og udbrændthed ser vi hos sygedagpengemodtagere, kontanthjælps­modtagere og førtidspensionister. Altså de grupper, der er udenfor arbejdsmarkedet.

2007 Fakta og myter om stress.  Allerede i 2007 var danskerne ved at drukne i myter, falske påstande og overdrivelser vedrørende ”den nye folkesygdom, stress”. I denne pjece forsøger jeg ”at sætte tingene på plads” ved at definere stress, gennemgå de vigtigste årsager til stress og diskutere mulighederne for forebyggelse.

2006 Uretfærdighed på arbejdspladsen skader de ansattes helbred.  Allerede i 2006 var der mange undersøgelser, der viste, at man tager skade på helbredet, når man udsættes for uretfærdighed på arbejdspladsen. Siden er langt flere undersøgelser kommet til, og vi betragter i dag retfærdighed (eller fairness) som en vigtig komponent i virksomhedens sociale kapital.

2006 Stress and cardiovascular disease.  De fleste ”almindelige mennesker” accepterer sammenhængen mellem stress og hjertekar­sygdomme. Men internationalt – og især blandt læger – er der langt større skepsis. I denne pjece fra European Heart Network forsøger jeg sammen med mine medforfattere fra Sverige, Belgien og UK at gennemgå den internationale evidens på en læservenlig måde.

2006 De ansattes arbejdsmiljø og kvaliteten i pleje og behandling.  I dette korte papir til Dansk Sygeplejeråd tager jeg hul på et emne, som den gang var nyt, nemlig om der er en sammenhæng mellem de ansattes arbejdsmiljø på den ene side og på den anden side kvaliteten i behandlingen og/eller patienternes tilfredshed. Det korte svar er ”ja” til begge spørgsmål.

2004 Den nye støj.  I denne artikel, som jeg har skrevet til ”Folkeskolen” samme med Hermann Burr, beretter vi om den alarmerende stigning i andelen af lærere, der rapporterer om støj på jobbet. I den forbindelse skelner vi mellem ”gammel støj” (fra maskiner, anlæg, biler etc) og ”ny støj” fra andre mennesker, som skyldes manglende omtanke og hensyn. Ny støj kan fx være støj fra naboer i en etagebyggeri, men det kan også være støj fra eleverne på skolen.

2002 Fra stress til arbejdsglæde på sygehusene.  Dette er en kronik, der blev bragt i Region Hovedstadens Fagblad. Det var også den gang almindeligt at påstå, at stress hos hospitalsansatte skyldes ”nedskæringer” til trods for, at der år for år har været et stigende antal ansatte i sektoren siden 1930’erne. Jeg viser her, at vi snarere skal se på en række andre forhold så som koordination, kommunikation, stigende krav om dokumentation, kortere liggetider, flere behandlingsmuligheder, flere specialer og stigende krav fra patienter og samfund.

2001 A new tool for assessing psychosocial factors at work – the Copenhagen Psychosocial Questionnaire.  Her præsenteres den første udgave af ”Tredækkeren” (Copenhagen Psychosocial Questionnaire) for første gang på engelsk. Der var også den gang en ret overvældende international interesse for konceptet, der i 2016 bruges i mange lande og er på vej ind i version 3.0.