Jeg mener, at man som forsker har både ret og pligt til at deltage i den offentlige debat. Emner som arbejdsmiljø, stress, fravær, udstødning og arbejdsskader diskuteres som bekendt ivrigt i Danmark, og det ville være underligt, hvis forskerne ikke gjorde sig gældende i denne diskussion.

Når jeg ser tilbage på mine indlæg i debatten gennem de sidste 20 år, kan jeg se, at jeg især har været fokuseret på følgende emner:

  1. Forskningens kvalitet og formidlingen af forskningsresultater.
  2. Det politiske misbrug af forskningen samt politisk pres på forskerne.
  3. Fravær og arbejdsfastholdelse – og i den forbindelse det politiske misbrug af forskningen til at legitimere den førte politik.
  4. Stress og misforståelser af, hvad stress er.
  5. Kortlægning af psykisk arbejdsmiljø og kritik af de mest anvendte koncepter.
  6. Arbejdsskader og anmeldelse af arbejdsskader.

Den ideelle situation er selvfølgelig den, at man først gennemfører grundig og ordentlig forskning af høj kvalitet og derefter tager politiske beslutninger, som er baseret på indgående kendskab til denne forskning. Jeg kan imidlertid ikke mindes at have været ude for dette én eneste gang i mit liv som forsker.

Her er den samlede liste. Den er ikke komplet, men alligevel ret dækkende:

Liste over mindre artikler, kronikker, indlæg og interviews 1968-2016

Og her følger en række af indlæggene med de nyeste først:

2016

Stress skal ikke anerkendes som arbejdsskade!  Der fremsættes med jævne mellemrum forslag om, at stress skal anerkendes som arbejdsskade. I denne kommentar argumenterer jeg imod dette. Der er nemlig seks grunde til, at det er en rigtig dårlig ide.

NFA’s skemaer til måling af social kapital.  Mange er interesseret i, hvordan man kan måle virksomhedens sociale kapital. NFA har udformet tre skemaer, som kan anvendes til formålet, men skemaerne har desværre lav kvalitet. I denne kommentar gives der en vurdering af skemaernes kvalitet ud fra gængse kriterier.

I fører debatten om stress på et pinligt lavt niveau.  Michael Ziegler fra Kommunernes Landsforening manede i et stort interview til besindighed vedrørende stress hos offentligt ansatte. Dette interview indeholdt så mange fejl og mangler, at jeg fór i blækhuset.

Derfor går trivselsmålinger galt. Der bliver brugt enorme summer og et meget stort antal arbejdstimer på trivselsmålinger – især i den offentlige sektor. I reglen er der tale om spild af både tid og penge. Resultatet er ikke bedre arbejdsmiljø, men flere frustrationer. I denne kommentar gøres der rede for de fem mest almindelige fejl.

Vurdering af Ennova’s koncept.  Ennova’s koncept til vurdering af det psykiske arbejdsmiljø er et af de mest benyttede på det danske arbejdsmarked. Desværre er det også et af de dårligste. I dette notat bedømmes konceptet ud fra fem kvalitetskriterier.

Tillid er den glemte produktivitetsfaktor.  Produktivitet er – med rette – på den offentlige dagsorden. Hvis produktiviteten ikke stiger, vil vi på længere sigt med sikkerhed blive fattigere. I denne kronik gør vi rede for, at der er store gevinster at hente ved at se på den ”glemte produktivitetsfaktor”, nemlig Danmarks sociale kapital.

Fire projekter afhjalp ikke sygefravær.  Denne kronik handler om, hvordan man fra politisk hold gennemførte reformerne vedrørende fravær og fastholdelse ved hjælp af manipulation og fortielser. Det ene projekt efter det andet viste manglende effekt af koordinerede indsatser for at fastholde de sygemeldte. Til sidst var man nødt til at manipulere med resultaterne af det største og mest ambitiøse af projekterne.

Et skoleeksempel på en dårlig proces.  Folkeskolen har i de sidste par år været igennem en proces – eller rettere nogle processer – som er skoleeksempler på, hvordan man ikke skal gøre. Samtidigt med folkeskolereformen kom tre andre udfordringer: Den nye overenskomst, etableringen af samarbejdet mellem pædagoger og lærere samt inklusionsdagsordenen. Alle fire processer var (og er) meget krævende og belastende. Ikke blot kom de samtidigt, men de var også dårligt forberedt.

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger.  De fleste gymnasier anvender koncepter til trivselsmålinger, der har meget lav kvalitet. De mest almindelige anvendes af Ennova, Enalyzer og Rambøll. Jeg foreslår et samlet koncept med høj kvalitet, der kan bruges af alle landets gymnasier. Rektorernes formand går ind for, at hvert gymnasium finder sin egen vej.

Er danske patienter virkelig så tilfredse?  År efter år kan regionerne melde ud, at over 90% af patienterne er tilfredse med den behandling, de har været igennem. En nærmere analyse af tallene viser imidlertid, at det er tæt ved at være manipulation. Som man spørger, får man svar.

Eksperter dumper landets største trivselsundersøgelse.  ”Forvrøvlet” står der på forsiden af dette nummer af Magisterbladet. På side 10 og fremefter kan man se, at der hentydes til landets største trivselsundersøgelse, som Ennova har gennem­ført for Københavns Kommune. En række andre eksperter er enige.

Mette Frederiksens forslag er nytteløse.  Med jævne mellemrum slår politikerne til lyd for, at nu skal der gøres noget ved det dårlige psykiske arbejdsmiljø. Det sker som regel ved bevilling af små symbolske beløb og justeringer af regler, der er vanskelige at implementere. I dette tilfælde drejer det sig om Mette Frederiksen. Hun glemmer, at de arbejdsmiljøproblemer, som hun gerne vil løse, er skabt af politikerne på Christiansborg.

Kontroltyranni. Behov for mere tid til kerneydelsen.  Politikerne bliver ved med at sige, at der skal være mindre kontrol, dokumentation og evaluering. Samtidigt stiger kontrollen hele tiden. Løsningen er ikke at afskaffe kontrol, men at arbejde med ”den gode kontrol”. I denne analyse gøres der rede for, hvad der kendetegner den gode kontrol.

SF’s politik – en røst fra graven.  I juni 2011 skrev SF’s formand en kronik om SF’s arbejdsmiljøpolitik. Denne politik går kort sagt ud på at få flere konsulenter og eksperter, mere papir, mere sygeliggørelse af raske mennesker, og et større bureaukrati på områder, der allerede er ved at sande til. Kort sagt: Mere af det, der ikke virker. Mit indlæg blev ikke bragt.

Når pressen misinformerer.  En ret harsk kritik af journalisters måde at formidle forskningsresultater på. Notitsen blev bragt i Journalisten.

Når et skvulp bliver til en flodbølge.  Et typisk eksempel på, hvordan forskning formidles. En undersøgelse viser en ”effekt” af børnehavens kvalitet på karaktererne efter niende klasse. ”Effekten” er på 0,02 på 13-skalaen(!), men historien blæses op i alle medier. Hverken journalister, fagforeninger, eksperter eller andre har læst rapporten, men alle kommenterer den, og man konkluderer, at ”nu må der handles”.

Uforståelig udmelding fra Sundhedsstyrelsen.  I 2020 udgav Sundhedsstyrelsen publikationen ”Sundhed og trivsel på arbejdspladsen”. Publikationen indeholdt desværre en meget lemfældig og tendentiøs gennemgang af litteraturen. Der var ikke hold i det glade budskab om, at sundhedsfremme på arbejdspladsen er en god ide.

Stands vrøvlet om lægemangel.  Weekendavisen bragte en sensationel artikel om lægemangel og danskernes stigende døde­lighed. Udgangspunktet var en debatbog skrevet af en række overlæger. Jeg påviser i dette indlæg, at alt i artiklen var vrøvl. Der har været en voldsom stigning i antallet af ansatte og især i antallet af overlæger. Og dødeligheden er faldende. Weekendavisen ville ikke bringe indlægget.

Kast en livline ud.  I forbindelse med Helsefondens initiativer vedrørende arbejdsfastholdelse formulerede jeg ti principper for, hvordan man kan fastholde ansatte med helbredsproblemer: ”Kast en livline ud”. Principperne står i skærende kontrast til den politik, der er gennemført siden 2008, men de er stadig til fri afbenyttelse.

Great Place to Work. Ikke så ringe endda.  Great Place to Work har i mange år gennemført målinger af virksomhedernes sociale kapital. I den forbindelse kårer man ”Danmarks bedste arbejdsplads” inden for forskellige kategorier. Konceptet blev i 2009 udsat for kritik, og jeg forsvarer her Great Place to Work. Det er et af de bedste koncepter i Danmark.

Syge presses i arbejde på forkert grundlag.  Dette er en meget central artikel, idet en række eksperter her forsøger at standse den proces, som har kendetegnet dansk politik lige siden. Nemlig at syge skal presses i arbejde så hurtigt som muligt, at langvarigt fravær er skadeligt, og at man øger sandsynligheden for at folk kommer i arbejde gennem en koordineret indsats. Der var ingen, der ville lytte til advarslerne, idet både fagforeninger og politikere var bundet op på trepartsaftalen med beskæftigelses­ministeren.

Stop hysteriet om fravær.  Held den voldsomme politiske og offentlige interesse for fravær var baseret på to centrale budskaber. Nemlig at det danske fravær havde været stigende, og at fraværet i Danmark skulle være særlig højt. Som det fremgår, var begge dele forkert. Desværre sov fagbevægelsen i timen.

Nyborgs konklusioner er fejlagtige.  I 2008 var medierne på den anden ende, efter at Helmuth Nyborg havde publiceret en artikel, der viste, at religiøse mennesker er dummere end folk, der ikke tror på gud. Folk kritiserede Nyborg, fordi de ikke kunne lide hans konklusion. Imidlertid var der ingen, der havde læst artiklen. I denne kommentar bedømmes artiklens videnskabelige metoder, og konklusionen er, at Nyborgs forskning har meget lav kvalitet.

Mytedræber. Danskernes sygefravær er lavt.  Det store forlig omkring danskernes ”alt for høje fravær” var baseret på den antagelse, at fraværet havde været stigende og i det hele taget var højt. Begge dele var usandt. Dette kunne tilmed dokumenteres ved hjælp af officielt materiale fra Beskæftigelsesministeriet.

Er det virksomheden, der er patienten?  Det har i mange år været en ”politisk korrekt” opfattelse, at det er virksomheden, der er patienten – ikke de ansatte. Imidlertid er der tre forhold, der gør denne antagelse stadigt mere tvivlsom. Dels den stigende forandringshastighed, dels det forhold, at relationer spiller en stigende rolle og dels stigningen i grænseløst arbejde. Måske der er behov for at tænke nyt?

De offentligt ansattes fire plager.  I bibelen havde hver dag nok i sin plage. I Danmark har de offentligt ansatte hele fire plager: For mange forandringer, for lidt tid til kerneopgaven, for meget kontrol samt truende og klagende borgere. Artiklen er desværre stadig aktuel.

Stress nok til alle?  Det vrimler med misforståelser om stress. I denne artikel gøres der rede for syv forskellige stressparadigmer. De stritter i alle retninger. Artiklen behandler også de mest almindelige forslag til reduktion af stress. De ser ud til at have det til fælles, at de ikke vil virke.

Kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø – chance eller fælde?  Ifølge trepartaftale skal alle offentlige arbejdspladser kortlægge medarbejdernes trivsel mindst hvert tredje år. I denne artikel gøres der rede for fem grundlæggende kriterier for, om disse målinger overhovedet vil have en effekt. Advarslen blev overhørt.

Forstemmende hetz mod politiet.  I Politiken blev politibetjente fremstillet som skydegale, og man mere end antydede, at dette var årsagen til en række dødsfald. I dette indlæg tager jeg betjentene i forsvar, idet de som offentligt ansatte udfører en meget vanskelig opgave under svære forhold. Indlægget medførte et rekordstort antal negative kommentarer i min mailboks.

Støjskader fra fly er veldokumenteret.  På grund af presset på Kastrup Lufthavn var der planer om en kraftig udvidelse af trafikken på lufthavnen i Tune ved Roskilde. Ifølge myndighederne fandtes der næsten ingen dokumentation for de helbredsmæssige virkninger af støj fra lufthavne. Det var – og er – lodret forkert. Sagen ligner meget den nuværende situation omkring støj fra vindmøller.

Kan – og skal – stress behandles?  Allerede den gang blev der fra mange sider fremsat krav om stressklinikker og andre lignende indsatser mod stress. I denne leder i Ugeskrift for Læger præciserer jeg tre forudsætninger for, at man kan anbefale den slags initiativer. Ingen af forudsætningerne så ud til at være opfyldt.

Kan man styre pressen?  Det går tit galt, når pressen skal videreformidle forskningsresultater. Her er historien om, hvordan det kan gå virkelig galt. Den falske vandrehistorie om stressens betydning for danskernes dødelighed startede her. Den har ikke været til at slå ihjel siden.

Stress og arbejde – hvad siger AMI’s hjemmeside?  I princippet skulle en forskningsinstitutions hjemmeside give et retvisende billede af den forskning, der foregår på instituttet. Sådan var det desværre ikke på Arbejdsmiljøinstituttet (nu NFA). Dette interne papir med gennemgang af nyhederne på det psykosociale område viser tydeligt, hvor frustreret den daværende professor var.

Museskader – fup eller fakta? Dette interne papir ligner papiret ovenfor. Denne gang er det bare museskader, det drejer sig om. Det var den gang et virkelig omdiskuteret emne. Tilsyneladende er epidemien klinget af?

Historien om en revolution.  Som forsker skal man passe meget på med at kritisere det ministerium, man hører under. Her er en historie fra det virkelige liv, hvor det ad kringlede veje endte godt. Det er også historien om, hvordan 9 beskidte brancher blev til det beskidte dusin.

Arbejdstilsynet – succes eller fiasko?  Arbejdstilsynet blev i 2001 udsat for massiv kritik i to rapporter, der kom fra Rigsrevisionen og CASA. Begge konkluderede, at Arbejdstilsynet løser sin opgave dårligt, og at der ikke kan spores nogen effekt af tilsynets indsats. Begge rapporter indeholdt fundamentale fejl og mangler, som gjorde dem uanvendelige. Alligevel blev de taget alvorligt. Femten år senere må vi se i øjnene, at vi stadig ikke ved ret meget om, hvorvidt Arbejdstilsynet har noget effekt eller ej.

Arbejdsskadestyrelsen bør nedlægges.  En af mine kæpheste gennem årene har været, at arbejdsskadebegrebet ikke bør udvides, men tværtimod begrænses til arbejdsulykker og de klassiske erhvervssygdomme. Som det er almindeligt kendt, er der ikke så mange, der ønsker at lytte til ”fornuftens stemme”

Et juleeventyr.  Denne sketch blev opført ved Arbejdsmiljøinstituttets julefrokost i 1998. Den handler om, hvordan instituttet vil se ud i det herrens år 2005. Blandt andet vil det komme på mode at arbejde med robusthed: ”Det er ikke, hvordan du har det, men hvordan du ta’r det” er blevet instituttet motto. Som alle ved, tog det lidt mere end 7 år, før dette blev til virkelighed.

Danske kvinders overdødelighed skyldes ikke stress i arbejdet.  Før år 2000 blev ”danske kvinders overdødelighed” diskuteret vidt og bredt i medierne, selv om kvinderne levede 6-7 år længere end mænd. I dette interview prøver jeg at tage til genmæle ved at tale mændenes sag. Det var ikke populært.